Grammostola Rosea (fulgedderkop)

Fugleedderkop Grammostola Rosea 3

 

Dansk navn Fugleedderkop
Engelsk navn Chilean rose tarantula
Videnskabeligt navn Grammostola rosea
Udbredelse/levested Grammostola rosea kommer fra det nordlige Chile og Argentina i Sydamerika. Edderkopper er spredt ud over hele verden, men særlig i troperne med talrige store og ofte med pragtfulde farvede former. (I den danske fauna tæller cirka 500 arter og på Grønland er der ca. mindst 10 arter.) ”Enkelte kan findes i bjergene i en højde af 3.000 meter over havet”.
Højde/længde Den kan blive op til 10 cm (når benene er udstrakt, kan den nå op på 25 cm som fuldvoksen).
Levealder Hunnerne kan blive op til 15 år. (Oftest dør hannerne efter deres første parring. Fordi hunnerne æder dem).
Klækketid Æggene klækkes efter ca. 60 dage.
Kønsmoden Hunnerne er kønsmodne efter 5 år.  Hannerne er efter 4 år
Føde De spiser alt fra natsværmere, fugleunger, små mus, græshopper, kakkelakker, frøer, fårekyllinger, melorme til biller. Og faktisk også andre edderkopper!

 

Biologi:

Der er blevet identificeret mere en 37.000 forskellige arter af edderkopper. (Men på grund af deres store evner til at skjule sig menes det, at der kan være helt op til 200.000 arter i alt).

De har et stort antal fjender. Særlig blandt fuglene, grave- og snyltehvepsene og forskellige firben.

 

Gift:

Næsten alle arter har en form for gift, men kun 30 arter er kendt for at kunne være dødelige for mennesker, hvis man ikke bliver behandlet. F.eks.. ”Den sorte enke”,  ”Phoneutria nigriventer”,          ”Atrax robustus”,  “Avicularia avicularia”, “Lycosa tarantula”

Men Grammostola rosea har også giftkroge, og de kan derfor også bide. Giftigheden sammenlignes ofte med et hvepsestik, og kan derfor ikke kaldes alvorlige, men der kan forekomme overfølsomhedstilfælde, ligesom overfor alle andre slags gifte, hvorunder det kan være meget alvorligt. Fugleedderkopper kan, hvis de stresses eller bliver bange vil forsvare sig ved at afkaste kropshår. Kommer ens hud/slimhinder/øjne i kontakt med de små ”fimmerhår” der svæver rundt i luften, skaber det smerte, kløe og irritation, (idet hårene kan bore sig op til 2 mm. ind i huden, og er forsynede med modhagere). Hvis man skulle være så uheldig at få dem i øjnene, anbefales det at søge øjenlæge med det samme. (Da det kan give blindhed i et stykke tid).

I naturen lever fugleedderkopperne hele deres liv i og ved deres hule (et hul i et træ, under en sten eller en tunnel under jorden ), hvorfra de også sidder og venter på deres bytte. Det er derfor vigtigt at give dem et godt skjulested i terrariet. Man kan bruge et stykke kork, bark eller lignende. Det er også vigtigt, at man sikrer, at der er den rigtige luftfugtighed.

Den rigtige fugtighed opnås ved at bruge et egnet bundlag – f.eks. sand til tørt terrarie-miljø

Og spagnum til meget fugtigt miljø. En blomster-forstøver er et rigtig godt redskab at bruge til at skabe den rette luftfugtighed i terrariet.

 

Fakta:

Grammostola Rosea er en god en at starte med. Det er en af de rolige arter – og der skal lidt mere til at irritere den i forhold til mange andre arter.
Størstedelen af fugleedderkopperne kommer fra tropiske lande og skal derfor have varme. De fleste bundlevende arter trives ved 23-28º C. om dagen og ca. 20º C. om natten. Regnskovs-arter trives ved ca. 26 grader om dagen og temperaturen må helst ikke falde for meget.

Fugleedderkopper har ikke nødvendigvis brug for et særlig stort terrarium, bare alle deres essentielle behov bliver opfyldt.