Vietnamesisk hængebugsvin

24991119_1746158015402915_7900244317601379789_n[1]

Dansk navn Vietnamesisk hængebugsvin
Engelsk navn Potbelly pig
Udbredelse/levested Hængebugsvinet stammer fra vildsvinet. Vildsvinet er det mest udbredte af de mange arter svin. Fx vortesvinet i Afrika.
Vægt De kan veje mellem 80-120 kg
Højde/længde På et voksent hængebugsvin er længden fra 180-200 cm.
Levealder Mellem 10-15 år.
Drægtighed Ca. 3 måneder, 3 uger og 3 dage.(Ca. 114 dage)
Antal unger Omkring 5-6 unger pr. kuld.
Kønsmoden Når de er omkring 1½ år gammel
Føde Grise er altædende. Men i naturen lever de af bær, nødder, frugter, insekter, rødder, blade, frø, æg, mus og trøfler. (Svampe)

Biologi:

For ca. 10.000 år siden begyndte mennesket at domesticere vildsvinet. Det er en proces, hvor dyret gennem generationer tilpasses livet tæt ved mennesker.  Der sker ikke – som ved målrettet avl, men ved at finde de ønskede genskaber, der gør dyret bedre egnet til at leve tæt ved mennesker, hvis gener føres videre i de kommende generationer.

Tamsvinet findes i to udgaver. Europæisk og en asiatisk.

Social adfærd:

I naturen lever de i en gruppe på omkring 4-6 søer med deres smågrise. Søerne i flokken er nært beslægtede fx søstre. Når ornerne (hangrisen), bliver store og kønsmodne, forlader de flokken og lever med andre unge hanner.  

Kønsmodne døtre forlader flokken, når den bliver for stor. Sammen danner de nye søstergrupper.

Fødesøgning:

Svinet er et opportunistisk dyr. (Det betyder, at de er meget tilpasningsdygtigt og kan leve i mange forskellige slags områder og æde mange forskellige typer føde). I livet som opportunist er en naturlig nysgerrighed og stor trang til at udforske omgivelserne. Når svinet undersøger sine omgivelser, opnår det en masse information, som det senere kan udnytte i tilfælde af f.eks. fødeknaphed.

Termoregulering:

Svinet har meget få svedkirtler – og de er primært placeret i trynen. Det kan altså ikke svede på samme måde som f.eks. mennesket.  Svinet må derfor regulere sin kropstemperatur på andre måder. Fx ved at tage et mudderbad.

Parring og fødsel:

Vildsvinet (som hængebugsvinet stammer fra) er først kønsmodent, når de er omkring 1½ år. I parringssæsonen opsøger ornerne flokkene med søer. De kan komme i brunst hele året rundt. Når soen ikke er drægtig, kommer hun i brunst med ca. 21 dages intervaller. Hver brunstperiode varer ca. 3 dage. Hvis der er masser af føde, er det ikke unormalt, at vildsvinesoen opfostrer 2 kuld på et år.

I modsætning til andre klovdyr slikker soen ikke sine grise efter fødslen. I stedet får grisene selv kæmpet sig ud af fosterhinden, og navlestrengen brister, når de instinktivt søger hen imod soens yver.

Når grisene er 4-5 uger gamle, begynder de at æde fast føde. Diegivningen stopper dog først helt, når grisene er omkring 4-5 måneder gamle. Fravænningen foregår ved, at soen gradvist gør det sværere og sværere for smågrisene at komme til at die. Det får dem til i at interessere sig for fast føde. Soen vanskeliggør digningen ved at lægge sig på maven/yveret eller rejse sig og/eller fjerne sig fra smågrisene.

Racer:

Der findes mange forskellige racer svin. Vietnamesiske hængebugsvin, dværg hængebugsvin, almindelige Dansk svin og mange andre.

Vidste du at:

Trynen er et meget vigtigt fødesøgningsredskab hos både vildsvinet og tamsvinet. Den gør, at svinet kan finde de insekter og andet den æde, der skulle gemme sig under jordoverfladen.

Vidste du at:

• En orne er en han

• En so er en hun

• En polt er en hun, der ikke er blevet parret før.

• En gylt er en so, der er drægtig for første gang

• En galt er en kastreret han

• En pattegris er en lille gris, som stadig dier hos sin mor

• Smågrise er unger, der er blevet store nok til at blive taget væk fra sin mor, for at blive fodret op til slagtning.