Koralfingerløvfrø (Litoria caerulea)

 

Koralfingerløvfrø Litoria caerulea (4)

Dansk navn Koralfingerløvfrø (Litoria caerulea)
Engelsk navn Coral Finger tree frog
Videnskabeligt navn Litoria caerulea
Udbredelse/levested Øst, Nord og Vest-Australien og sydøstlige Ny Guinea
Højde/længde 10-12 cm
Levealder Ca. 20 år
Føde Insekter som eksempelvis fårekyllinger, små græshopper og fluer. Dyrene kan også fodres med en museunge (dog max 1 hver 14. dag).

 

Biologi:

Australsk lov tilskriver løvfrøen som en beskyttet status – sammen med al australsk fauna – under den nationale “Environment Protection and Biodiversity Conservation Act 1999“. IUCN lister arten som ikke truet på grund af dens store udbredelsesområde og population, balancerede levemiljø, og fordi bestanden ikke er i nogen overhængende fare for at gå tilbage hurtigt nok til at opnå en anden trusselsvurdering.

Æggene er relativt store (1,1 – 1,4 mm. i diameter), brune og lagt i en flydende, geleagtig klump, der lægger sig som et lag på vandoverfladen.

Haletudserne er ligeledes relativt store. Deres farver varierer fra mørk brun, olivenbrun til gennemsigtig gyldenbrun afhængigt af dens miljø. Disse haletudser spiser en mængde forskellig føde og vokser hastigt, mens deres udseende gradvist ændrer sig. Haletudsernes længde (lige når de klækkes) er fra 8,1 millimeter til 44 millimeter.

 

Bur – og indretning:

En flok på 4 voksne individer af koralfinger skal have et terrarium i størrelsen 90*45*75 cm. Bundmaterialet kan bestå af løs jord dækket af mos eller blade. Terrariet indrettes med høje solide planter som hjælper med at opretholde den høje luftfugtighed samt flere skjule steder. Vanddelen skal være 2,5 cm. dybt og skal have en svag skrående bred.

 

Adfærd:

Koralfinger er relativ dagaktiv. Den hopper ikke meget omkring, men venter heller på at bytte kommer forbi.

 

Fakta:

Koralfinger er en trælevende art i tropiske skove!

 

Vidste du at:

Løvfrøen kan skifte sin hudfarve.? Den er normalt grøn. Men som camouflage på en mørk undergrund eller ved ubehag kan huden få en brun farve.

 

Hudsekretet fra løvfrøen indeholder stoffer, som har antibakterielle og antivirale egenskaber? Flere af disse stoffer har vist sig at kunne destruere HIV uden at gøre skade på de sunde T-celler.